Gå til indhold
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰90 dages returret
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰
Glæden ved den langsomme kop kaffe

Glæden ved den langsomme kop kaffe

”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen. Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt”.

Sådan skrev Dan Turèll i sin hyldest til hverdagen. Sin hyldest til ritualerne og vanerne. Og findes der et vigtigere, mere meditativt ritual, end brygningen af den første kop morgenkaffe? Roen der indfinder sig, når kaffeduften spreder sig i køkkenet, når du langsomt indånder dampen fra den varme kop og tager mod til dagen.

Men som med alt andet, så udvikler kaffebrygning sig også. Dog behøver det ikke nødvendigvis være til det mere tidsbesparende og effektive. Instantkaffe er supermarkederne leveringsdygtige i. I en hverdag, der ofte bliver mere og mere travl, er det især vigtigt at huske de rolige stunder. De stunder, hvor man gør sig umage og nørder detaljen. Vi ser det på flere af de ting, der har vundet popularitet den seneste tid – alt fra LP-afspilleren til delemaden på restauranten, der sætter et større fokus på den langsomme, dybe samtale, end på hurtig betjening.

Det samme gør sig gældende, når det kommer til kaffebrygningsritualet. Her ses et større fokus på den analoge, manuelle brygning. En af de mest populære metoder inden for det manuelle, er pour over-metoden.

 

 

Som navnet indikerer, er bryggemetoden relativt simpel. Du overhælder simpelthen kaffen med varmt vand, hvorefter det langsomt siver ned gennem filteret i dripperen. Fordelen ved denne metode er, at vandet bliver jævnt spredt ud over den malede kaffe. Det, sammen med den langsomme nedsivning gennem filteret gør, at alle kaffens smagsnuancer bliver udnyttet optimalt i den færdige kop kaffe.

 

Forfinet af japansk håndværk

Når du kaster dig ud i pour over-metoden, er der især tre stykker udstyr, der er essentielt. Tragten (dripperen), filteret og serveringskanden. Flere producenter har specialiseret sig i, at udvikle det optimale udstyr til pour over. En sådan producent er japanske Hario.

Hario, der har eksisteret siden 1921, er den eneste japanske producent af varmeresistent glas, hvilket sikrer dig, at det udstyr du står med i hånden, er i stand til at klare opgaven.

Og når det kommer til japansk køkkenudstyr, er der en ting, man kan vide sig sikker på. Det er forfinet ned til allermindste detalje.

Dette kommer til udtryk i Harios produkter, lige fra tragtens vinkler, der sikrer at kaffebønnerne og vandet mødes i et nøje afstemt tidsrum til tragtens åbning, der har taget højde for at kaffens flow ned i kanden er det mest optimale muligt.

 

Funktion møder æstetik

En del af nydelsen ved kaffe er selvfølgelig også den æstetiske oplevelse. Og her går Hario ikke på kompromis med hverken brygningsegenskaber eller æstetisk udtryk.

Alle Harios produkter er smagfuldt designet, lige fra tragt (dripper) til kande. Så uanset om du brygger, serverer kaffen til gæster, eller det blot står på køkkenbordet, er Harios produkter til stor fornøjelse.

Hos Jatak.com har vi svært ved at se en bedre måde at starte dagen på. Vi forhandler derfor naturligvis et bredt udvalg af Harios produkter.

Så lad os slutte, hvor vi startede – i poesiens mange hyldester til netop kaffen. For som Benny Andersen skrev:

”Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar”

  

 

Lav din egen pour over-kaffe – 250 ml

  • Placér dripperen (tragten) i den tomme, varmeresistente glaskande fra Hario.
  • Sæt filter i tragten og fyld med 16 gram friskkværnet kaffe.
  • Varm 250 ml vand til 93 grader. Hvis du koger i en almindelig kedel, så lad det køle af i et par minutter.
  • Hæld først 30 ml vand på og lad vand og kaffe møde hinanden i 30 sekunder.
  • Hæld derefter de næste 120 ml. vand på og vent til det er løbet igennem.
  • Hæld den sidste vand på og husk på Benny Andersens ord: ”Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar

 

Forrige artikel