Gå til indhold
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰90 dages returret
Trustpilot
Fri fragt på ordrer over 299,- Hurtig levering - 1-2 dage 🇩🇰
Trustpilot
Hvilket vinglas skal jeg vælge?

Hvilket vinglas skal jeg vælge?

Vinlandskabet kan være komplekst. Bare det at få et kendskab til druer, vinhuse, områder og årgange er en stor opgave. Men selv når man har fået styr på hvilke vine, der passer til ens smag, så bliver man også nødt til at finde hoved og hale i, hvilke glas de forskellige vine bør serveres i.

For det enorme udvalg af forskellige vinglas er ikke bare et smart marketingtrick fra producenternes side. Det gør faktisk en forskel for smagen, og den samme vin i to forskellige glas kan hurtigt blive to vidt forskellige oplevelser.

Men hvordan finder du så det rette glas til de forskellige vine? Hos Jatak.com vil vi gerne prøve at hjælpe lidt på vej, så her kommer vores guide til de vigtigste ting at have for øje.

Relativ ny opfindelse

Vin har været drukket gennem mange tusinde år. Men vidste du, at det faktisk først var i slutningen af 1950’erne, at vinglasset, som vi kender det i dag, blev opfundet? Selvfølgelig har vin været drukket af glas indtil da også, men de har været store og kluntede, og har ikke haft til formål at løfte vinens smag.

Det syntes glasproducenten Claus Josef Riedel var en skam. Så i slutningen af 1950’erne opfandt han det første vinglas, der faktisk fremhævede vinens smage og nuancer. Det blev grundstenen til de vinglas, vi drikker af i dag. Og netop Riedel står stadig i dag som en meget anerkendt producent. Hos Jatak.com fører vi naturligvis et bredt udvalg af nogle af Riedels bedste glas.

Overflade og vinkler er afgørende

Et af de parametre der har allermest betydning for vinglasset, er overfladearealet. Det er afgørende for hvor meget kontakt vinen har med ilt, hvilket medvirker til hvordan og hvor meget den udvikler sig i glasset.

Nogle vine har behov for at udvikle sig meget. Det er typisk de tungere og mere komplekse vine. Det kan for eksempel være vinene fra Bourgogne. For at disse vine kan udvikle sig korrekt, kræver det et stort overfladeareal. Et eksempel på et virkelig godt Bourgogneglas, er dette fra Zalto. Her gør den store overflade og den smallere åbning, at vinen får lov til at udvikle sig, samtidig med at alle de komplekse aromaer bliver ledt mod næsen.

Andre vine har udover overfladen, brug for lidt hjælp til at de rammer de bedst egnede områder af munden. Her vil det typisk være glas til de rige og fyldige rødvine fra Bourdeaux. Et godt Bourdeauxglas er designet til, at vinen skal ramme det midterste af tungen. Her kan du nemlig bedst smage balancen mellem fylde og syre, hvilket giver dig den bedste oplevelse.

Også hvidvinsglas har særlige egenskaber. Og ligesom med rødvine, kan disse heller ikke skæres over en kam. Der er dog et fællestræk. Hvidvinsglas er typisk mindre og med lidt smallere åbning. Det er til for at gøre overfladearealet mindre, så vinen kan holde sig kølig i længere tid. Derudover har hvidvine ofte sartere smags- og duftnuancer. Den mindre overflade og smallere åbning gør, at man får det meste ud af disse sarte toner.

I markedet findes mange producenter. Hos Jatak.com vil vi især anbefale Zalto, Riedel og Zieher, som vi ved er garanter for høj kvalitet. 

Vin er en oplevelse for både øje, næse og mund

Noget helt andet, som bestemt heller ikke skal underkendes, er æstetikken. Vin må siges at være et nydelsesprodukt. Ofte hører den sammen med en god middag over et pænt dækket bord, og her ønsker ingen, at vinglassenes udseende trækker ned. Fælles for dygtige vinglasproducenter som Zalto, Riedel og Zieher er, at de er stolte og dygtige håndværkere. Her bliver der ikke gået på kompromis med hverken funktion eller udseende, og de mundblæste glas vil pynte på ethvert bord, og vil løfte oplevelsen af vinen, du har købt.

Mulighed for en uanet mængde nørderi

Vinglas er som et isbjerg, og her fik vi kun lige set på toppen. Der er nogle generelle tommelfingerregler, såsom at kompleksitet kræver overflade og at en smallere åbning koncentrerer de sarte nuancer.

Men som sagt, er vinglas en hel videnskab. Stort set hver drue har et glas. Du kan derfor roligt gå i gang med at nørde og undersøge, hvilket glas der passer til lige præcis din yndlingsvin. Jatak.com har et bredt udvalg af kvalitetsvinglas. Gå på opdagelse i vores sortiment her.

Kort opsummerende guide

Bourgogneglas

Et Bourgogneglas, som for eksempel dette fra Zalto, er stort og bredt. Her får vinen lov til at ånde og udvikle sig.

Bourdeauxglas

Et Bourdeauxglas er højere og mere lige end et Bourgogneglas. Det gør, at vinen føres mod midten af tungen, hvilket giver en bedre smagsbalance mellem vinens fylde og syre.

Rieslingglas

Rieslingglas fungerer til de lettere, syrlige hvidvine. Glasset er højt og smalt hvilket gør, at vinen rammer det forreste af tungen. Det fremhæver vinens syre og frugt.

Sauvignon blancglas

Sauvignon blancglas er et ret smalt glas. Det får dig til at læne hovedet mere tilbage, når du drikker af det. Selvom det kan lyde som en fjollet funktion har det den effekt, at vinen skyller over både det forreste og bagerste af tungen. Så fremhæves både det syrlige og det lidt bitre i vinen.

Chardonnayglas

Dette glas er til de lidt federe og mere komplekse hvidvine. Ligesom et rødvinsglas har det en bred skål, så vinen kan ånde og udvikle sin kompleksitet.

Forrige artikel
Næste artikel